Torsdag d. 13. februar 2020, Kl. 09:30 til kl. 10:30

Torsdag d. 13. februar kl. 9.30-11.30: 

”Muttersalene med et papskilt om halsen”: Erindringer fra Sydslesvigske Børns Ferierejser gennem 100 år ved sognepræst Bodil Raakjær Jensen. Bodil fortæller: ”I 1919 var det 100 år siden, at de allerførste sydslesvigske børn kom på ferieophold i Danmark. Min mormor var ved et lykketræf med, da hjuldamperen Ægir lagde fra kaj i Flensborg for at bringe de forhutlede og udsultede efterkrigsbørn til Danmark. Siden blev ferierejserne en fast sommertradition i vores familie, selvom opholdene i Danmark med tiden fik andre formål. Selv blev jeg sendt afsted som 6-årig på det, der vel først og fremmest var en kulturel og sproglig dannelsesrejse. Men hvordan var det lige at blive sendt ud i det ukendte som 6-årig? Det og meget mere skal denne formiddags fortælling handle om.”

Dette sidste formiddagsforedrag sluttes at med tarteletter, hvor vi også hygger lidt ekstra tidsmæssigt. Kr. 50,-

Medvirkende
Bodil Raakjær Jensen
Sted
Aal sognehus
Pris
50