Konfirmationerne i Aal kirke d. 30. maj  og 2. juni 2019

I skal nok få nærmere info om overnatningen og fastelavn også – men den her infobesked nu, fordi mange er i fuld gang med invitationer til den store dagJ

 

MØDETID d. 30. maj : kl. 8.45 for den gl. 6. a og kl. 10.45 for den gl. 6. c

MØDETID d. 2. juni: for den gl. 6. b kl. 10.15

Dvs. 15 min før selve konfirmationen –  konfirmanderne får nemlig taget fællesbillede inden konfirmationen. Det billede kan købes for 160,- kr. stykket. Hvis I ønsker et billede eller flere; så medbring til overnatningen eller generalprøvedagen en lukket kuvert eller pose med navn og konfirmationsdato samt skriv også, hvor mange billeder, I ønsker + aftalte penge. OBS: Jeg kan ikke veksle! OG det er ikke muligt at betale via MobilPay. Jeg låser alt det modtagne ind i en pengeboks i sognehuset og giver det videre til Manfred Dümke på selve konfirmationsdagen.

 

Antal pladser til hver konfirmand i kirken

Konfirmanderne sidder på stole ved siden af bænken med deres familie. OG derudover, så sætter vi ekstra stole frem i bl.a. koret, så vi kan skaffe plads til flest mulige. Dvs. 242 i alt. De pladser fordeles lige med antallet af konfirmander, som er 22 på hvert hold. Dvs.

ALLE KONFIRMANDER FÅR HVER 11 PLADSER

VIGTIGT! HUSK venligst det her, som blev fortalt ifm. infoaftenen: Der er en bænk med plads til 5 voksne personer ud for hver enkelt konfirmand (dog har de første i hver række to bænke, fordi den forreste vender omvendt + til den højre side under prædikestolen er der en, der er nødt til at have to bænke, så det går op, jf. to bænke der er små). RESTEN må sætte sig på bænke og stole bagved eller oppe i koret (koret det er helt oppe ved alteret) –  OG DET HER MÅ I ALTSÅ MEGET GERNE FORTÆLLE DEM, DER KOMMER UDENBYS FRA, SÅ DE IKKE PANIKKER, NÅR DE KOMMER IND I DEN FYLDTE KIRKE.

 

Tid I skal sætte af

Selve konfirmations gudstjenesten tager ca. 50 min. Men I skal også huske at sætte tid af, så de kan nå at hilse på hinanden, familien, venner og bekendte lige bagefter samt hente deres konfirmandposer – så regn med 1 time og ca. 45 min. fra mødetids start.

OBS! En sidste ting: det er kun tilladt at fotografere konfirmanderne, når de går ind og ud i procession – det gør nemlig, at nervøsitet forsvinder og ro bevares

 

Mange hilsner Mette

PS – ring/skriv endelig til mig, hvis I har spørgsmål – 30 30 10 29 – mft@km.dk